Foredrag og workshops om følelser i relationelt arbejde

Jeg tilbyder:
- At holde foredrag på 1-2 timers varighed.
- At afholde workshops, eller temadage, hvor deltagernes egne erfaringer og refleksioner kommer i spil.
Med udgangspunkt i Ida er pisseprovokerende kommer jeg med eksempler på egne møder med børn og unge. Møder, som har berørt mig følelsesmæssigt. Fortællingerne kobler jeg til teori og forskning.
Oplægget, eller workshoppen/temadagen, tilpasser jeg efter jeres målgruppe, ønsker og behov.
Målgruppen for mine oplæg og workshops spænder vidt
Lige fra daginstitutioner, til skoler, psykiatrien og ældreplejen. For selvom vi kommer fra forskellige arbejdsområder, og der vil være forskelle, så vil der også være mange ligheder. Fx.:
- Vi kan møde mennesker i krise og mennesker med traumer.
- Vi skal kunne tilbyde omsorg for mennesker, selvom deres adfærd kan vække modstand i os.
- Forandring hos andre, starter som regel med forandring i vores måde at møde dem på.
- Vi har vores faglighed som ballast, men vi går på arbejde med os selv som redskab.
Et opgør med begrebet "Den professionelle distance"
Jeg mener, at vi skal gøre op med begrebet den professionelle distance. Vi skal netop ikke distancere os fra vores følelser: Vi skal forholde os til dem.
Jeg arbejder for at skabe et grundlag for:
- Samtaler som er præget af tryghed, nænsomhed og åbenhed.
- Aftabuisering af menneskelige følelser i professionelle relationer.
- Fællesskab – for når vi kan stå sammen, og når vi kan tale om både dét, som går godt, og dét som er svært, kan vi i langt højere grad håndtere de følelsesmæssige udfordringer, vi møder. Og så kan vi bedre holde til vores arbejde.
Nyt på vej
Aktuelt er jeg i gang med en ny udgave af Ida er pisseprovokerende. Der bliver tilføjet et nyt kapitel.
I samarbejde med den norske psykolog Per Isdal er jeg desuden i gang med en ny bog. Per er blandt andet forfatter til Medfølelsens pris.
